Bogen: ”Nordbanen” København-Hillerød-Helsingør.
Nordbanen er en af Danmarks ældste jernbaner, åbnet i 1864. Banen skabte erhvervsudvikling i Nordsjælland, f.eks. kunne der nu hurtigt og nemt sendes mælk til den voksende hovedstads husholdninger og mursten til dens omfattende byggerier. Banen flyttede folk – storbyens befolkning kunne komme ud til skov og strand, og efterhånden kunne man bosætte sig nordpå og arbejde i København. Da S-toget i 1936 nåede til Holte intensiverede det udflytningen nordpå. Det gentog sig da S-banen i 1968 nåede til Hillerød, og strækningen er i dag en af de mest benyttede på S-banen. Nord for Hillerød blev trafikken efterhånden adskilt fra den sydlige dels tættere trafik og banen fik tilnavnet „Lille Nord“. Den betjenes i dag – som de andre nordsjællandske lokalbaner – af Lokaltog.
Indbundet, format 24,5 x 23 cm, 316 sider, ca. 550 ill.