DSB Litra MT

Om modellen

MT-lokomotivet er en 100 % ny konstruktion, der intet har med tidligere modeller af lokomotivet at gøre.
Undervogn og vognkasse af metal, fjedrende puffere, ætsede gitre og riste på sider og over ventilator, ætsede viskere m.m.
Detaljerede bogier, med løse bremsecylindre m.m.
Leveres med leddelt skruekobling, der kan monteres efter ønske.
Virkende blink på tag (på relevante modeller).
Detaljeret indretning af førerrum med lys.
Alle kombinationer af frontlys.
Leveres med ESU LokPilot eller ESU LokSound V5, med diverse lyd- og lysfunktioner incl. kurvelyd.
Alle lokomotiver leveres med samme powerpack som ME og MX.
Glockanker-motor som på Q-maskinen.

 

Varianter, numre og status

Der laves tre grønne og tre rød/sorte MT-lokomotiver, der alle er forskellige:
En grøn i leveringsudgave, en grøn med DIN-skrift og en grøn med Krone, men med ny motor.
En rød/stort med små bogstaver, en rød/sort med store bogstaver, og MT 156, med DSB på førerhuset.
Til alle rød/sorte udgaver, medfølger der en løs ”kakkelovnsudstødning”, der kan monteres efter ønske.
Alle lokomotiver har korrekte revisioner på bogierne.
Til alle lokomotiver medfølger endvidere rangertavler fra forskellige relevante perioder og stationer.

preload spinner